I ly af det knæhøje græs sniger jeg mig stille frem. Min hale svajer blidt fra side til side, mine øre er opmærksomme og øjnene kniber sammen i den stærke sol. Der er 30 meter hen til den intet anende gazelle der står ved vandhulet og drikker. Nærmere og nærmere. Jeg har vinden i mod mig, og hver en fiber i min krop er indstillet på jagt. Nu er der kun 2 meter tilbage. Jeg springer frem med et kraftfuldt afsæt. Flyver igennem luften. Rammer mit bytte med kløerne først.
“Av for satan din lede loppesæk!”
? Hvad var nu det? Gazellen kan snakke. Og den ligner fuldstændigt ham der plejer at fylde min madskål. Og han ligger på en af de dersens træfiduser og læser i avis. Hvor blev min gazelle af? Nå, jeg lunter ind i skyggen og napper en lur. Det har været en lang dag.
0 responses so far ↓
There are no comments yet...Kick things off by filling out the form below.